søndag den 30. oktober 2011

vintertid

Så er endnu en weekend ved at være gået og jeg er klar til endnu en 37-timers uge. Puha, den 1. på tirsdag - det bliver en slem uge i Nordeas telefonbank.
Jeg kickstartede weekenden med en spinning-time og efterfølgende opvarmning hos en fra min gymnasieklasse. Vi endte med en super bytur, hvor jeg (som altid) faldte i søvn i toget på vej hjem og med en punkteret cykel på stationen! Jeg er SÅ uheldig med de cykler! Lørdag var det tidligt op, for jeg havde en tid hos Beauty Solution kl 10.00 (jeg var selvfølgelig nødt til at tage bilen op til stationen, for cyklen er jo død død). Jeg fik en sweetdeal til en behandling hos dem i studentergave af mine gamle folkeskolevenner - det var så dejligt og afslappende! Det var heldigvis liggende og pakket ind i tæpper, jeg havde nok ikke kunne klaret andet med mine tømmermænd. Eftermiddag og aften foregik i selskab med mine to søde veninder :) Indimellem fik jeg dog lige tid til at lege cykelsmed med lorte-cykel-no.1.
Min indre cykelsmed er dog ikke helt fremme i skoene fandt jeg ud af, da jeg kl. 8.10 (jeg huskede thank-God vintertiden) i morges cyklede afsted til Fitnessworld - møgcyklen er stadig flad. Ellers er dagen gået med rigtige huslige pligter: vasket tøj, gjort rent og købt ind (+ lavet knækbrød)(!!!)Om lidt er der middag hos min kære fader (hvis jeg da kan komme derhen på cykelen)


Så har jeg endnu en gang været i mit kreative hjørne og klippet i (dog kopier af) mine kære noder!

Sabina og jeg skal til INDIEN efter min tur til Zambia - huhu!

Mit elskede lille klaver :)

Så har huen endelig fået en plads fremme, jeg er bare ret nervøs for at den bliver grim af at være fremme. Men nu skal den vises frem!!


I dag har jeg også fundet denne fantastiske blog: http://sofiesblog.looklab.dk/mig/ambassador-for-dove/ - den fortjener helt klart at blive tjekket ud!! Dagens fail er at to rigtig søde(uhyggelige selvfølgelig!) udklædte piger var her og sagde 'Trick or treat' (er det det de siger??) og da vi ikke har haft nogle her hverken til Halloween eller fastelavn de sidste to år (og fordi min mor ikke er hjemme) havde jeg ikke købt noget slik... SÅ, de to piger måtte nøjes med et sundt knækbrød  :( æv bæv!
Jeg håber at I også har haft en god weekend!! (jeg ved at jeg i hvert fald har én læser :) )

favorit neglelooket

Søndag eftermiddag = ny neglelak
Og hvorfor ikke gøre lidt reklame for depends vildt seje 'Cracked effect'. Den lille flaske er købt i Matas til 25 kr på tilbud. Ekspedienten mente selvfølgelig at jeg også skulle have mig en underlak (du vil vel beskytte dine negle?!) og en overlak. Jeg fik heldigvis snakket mig fra underlakken (kunne mærke bebrejdelsen) men endte med også at købe en overlak (den skal man faktisk bruge, da 'Cracked effect' er mat) og en turkis til at have under (også super fed uden den sorte ovenpå).

Forsøgte mig også med en brun inderst - den gik ikke, det så ud som om jeg havde kradset halvdelen af den sorte af.
Men den turkise bliver rigtig fin: (creepy fingre-billeder, I know, men I skal lige se resultatet jo)
Og som en kollega foreslog mig, med sølv: (det er ret svært at se, men det ser altså rigtig fint ud!!)






Alle gør det

Nu da alle andre gør det, besluttede jeg mig for at hoppe med på dillen og lave hjemmelavede knækbrød. Jeg fandt en opskrift på nettet og ændrede en smule i den. Resultatet blev super godt. MUMS MUMS! Dog tror jeg sagtens at man kunne komme mindre olie i og evt. kun bruge rugmel (den oprindelige opskrift var med hvedemel)

Ingredienser
1 dl grovvalsede havregryn (ruggryn, speltgryn eller 5-korns-gryn)
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkefrø
3,5 dl mel (jeg brugte halv rug og halv hvede)
2 dl vand
1 dl olie (jeg brugte oliven)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver

Alle ingredienserne blandes sammen i en skål og dejen fordeles på to stykker bagepapir. Herefter kommes endnu et stykke bagepapir oven på og dejen rulles ud med en kagerulle. Jeg troede jeg ville få en kamp med dejen om hvem der skulle beholde bagepapiret som lå mellem den og kagerullen, men den smuttede bare lige af (skyldes jo nok olien).
Der ridses i dejen og de to plader bages ved 200 grader i ca. 15-18 min. Mine fik lidt for lidt tror jeg, da nogle af firkanterne stadig er en smule bløde. Så nok mere 18 min end 15.





MUMS! :)

tirsdag den 25. oktober 2011

Efterårssnue

Som så mange andre er jeg desværre blevet ramt af en rigtig kedelig efterårsforkølelse, dette på trods af at jeg sørger for at få min multivitaminpille hver dag og at jeg spiser mere end de anbefalede mængder frugt og grønt hver dag - what more is there to do?
Men nu har jeg i hvert fald sat ind overfor den ømme hals, for jeg går to vigtige weekends i møde!


- Jeg sørger for at tage c-vitamin tilskud hver morgen sammen med min vitaminpille.
- Samtidig drikker jeg en spsk echinaforce to gange om dagen. - Jeg laver mig en lækker ingefær-citrus te, som indeholder en god bid frisk ingefær skåret i små tern/revet og saften fra en lime el. en halv citron. Dette gives et opkog og drikkes så varmt man kan. Man kan også tilsætte honning, både for at søde drikken og fordi honning faktisk indeholder stoffer, som hjælper på halsen.
Drikken kan evt. blendes før at man drikker den el. man kan si ingefærden fra.


- og ikke at forglemme kamilleteen ;)

Seneste helseflip

Mit seneste helseflip er disse olieshots jeg tager hver morgen:

Jeg hørte om det da jeg var på 'Sund livstilsmesse' i Øksnehallen for en måneds tid siden. Det hedder mk olie (den gule flaske) og findes i tre udgaver: til mænd, kvinder og unge/ældre. Jeg investerede selvfølgelig i den til kvinder. Den er en blanding essentielle (= vi kan ikke selv danne dem) olier fra bl.a. hørfrø, som skulle gøre både hud og hår meget smukkere samt sætte forbrændingen i vejret.
Den lilla flaske er Aroniajuice. Aronia er et bær der er rigt på antioxidanter og naturlige polyfenoler.
Hver morgen tager jeg et shot bestående af 2 spsk af hver flaske. Jeg har drukket disse shots i snart tre uger, og må nok indrømme at jeg ikke tror jeg kan se den største forandring. Måske skal man blive ved i længere tid? Men jeg føler i hvert fald at jeg gør noget super for min krop med disse shots! Man slipper for en olie-agtig fornemmelse i munden, ved lige at bevæge blandingen lidt i munden inden den sluges.

Jeg købte dem fald på siden http://shop4life.dk/ , hvor jeg også købte mig lidt lækker raw chokolade, som er uden sukker og mælkeprodukter og virkelig mørk og lækker!

søndag den 23. oktober 2011

Lukas Graham

Jeg vil slutte en dejlig uge og weekend af med en ny yngling. Den er lækker lækker.
Lukas Graham er faktisk lille Grunk fra vores alle sammens Krummerne (hvem så ikke op til Krummes storesøster??) Det er ham i den hvide med selerne.
Enjoy !



Ps jeg har forresten fået bekræftet mit ophold i Zambia! Wuhu!

Græskarsuppe

Jeg havde mine veninder til middag i fredags og lavede en super lækker græskarsuppe, som heldigvis endte som en kæmpe succes! Det er altid svært med ny mad - især når der er gæster til middag.

MUMS !


Ingredienser:
4 personer

1 kg græskar (jeg brugte haikkodo)
2 store bagekartofler
2 løg
3 fed hvidløg
2 dl kokosmælk
750 ml vand
1,5 grønsagsboullionterning
2 spsk karry
2 tsk spiskommen
1,5 tsk koriander
2 cm ingefær
lidt chili efter smag
salt og peber
saften fra en lime
evt. champignoner

Da jeg havde skåret græskarene ud og udhulet dem besluttede jeg mig for at lave ovnristede græskarkerner. Kernerne renses, blandes med lidt olie og salt og bages derefter i ovenen ved 200 grader i ca. en halv time. De er super som snack eller som her: oven på suppen.
Græskar og kartofler skrælles og skæres i mindre bidder.
Løg, hvidløg og ingefær skæres ud og svitses i lidt olivenolie sammen med krydderiernte. Græskar og kartofler tilsættes sammen med vand, boullionterninger, kokosmælk og lime. Herefter koges suppen i en halv times tid eller til når græskar og kartofler er helt bløde.
Imens suppen koger skæres champignonerne i skiver og steges i lidt olie.
Suppen blendes og smages til med lidt ekstra krydderiet og salt og peber.

Serveres med champignon og ristede græskarkerner på og med lidt lækkert grovflute til. Velbekomme :)


lørdag den 22. oktober 2011

Efteråret

Her er nogle af mine ynglingsting dette efterår:

Jeg elsker simpelthen denne kjole fra H&M.
Den er dog en smule kort!


Ynglingsfund fra Second Female. Super flot til både bukser eller en højtaljet nederdel.


Disse smukke smukke ørering har min søde veninde købt med hjem til mig fra selveste New York. Jeg forguder dem. Hverdag eller fest, knold eller løst hår.

Endnu en yngling. Pandebånd fra Topshop - nu med rød læbestift på efter nattens udskejelser. Wuhu.

Grød

Jeg har valgt at dedikere min første rigtige blog-indlæg til grød. Jeg elsker nemlig grød :)
Hver morgen starter jeg med en portion grød. Det mætter vildt godt på en rar måde og så er det så hyggeligt med en varm portion grød om morgenen. Jeg spiser det enten med frisk eller tørret frugt, nødder og mælk eller yoghurt. De forskellige slags grød er fuld af fuldkorn og sunde fedtstoffer fra nødder og kerner. Begge dele er med til at holde maven i orden og har mange sunde gevinster! Jeg har læst et sted, at frisk frugts syreindhold faktisk hjælper kroppen med at kunne optage de sunde mineraler fra fuldkorn nemmere - så på med frugten!

Jeg har i længere tid spist 'Aurion Fladmavegrød' til 46,50 kr. Den lidt billigere udgave er 'Irmas Økologiske Grød', som er fem fantastiske forskellige gørdblandinger med bl.a. græskarkerner, tranebær, rugkerner, quinoa og en masse sunde ting - mums :) Der er også en man kan bruge til aftensmad (nr. 5, jeg fik spiste den så sent som i går aftes!) Den er med champignon, tomater, rugkerner og brændenælder. De er altså alle fem super gode!


Bugdet-grøden (som er den stil jeg kører i øjeblikket) er 1 dl enten ruggryn, grovvalsede havregryn eller 5-gryns-blanding (begge kan købes i Fakta) + 2 dl vand. Det bringes i kog og småkoger i 5 minutter. Herefter tilsætter jeg altid 1 tsk kanel, men andre krydderier kan også bruges. Jeg tilsætter også ofte tørret eller frisk frugt, græskarkerner, nødder eller 'Raw Cacao Nibs'. Mums mums :) Jeg skal nok finde et billede frem!

Også en lille reklame for verdens første GRØDbar som er åbnet i København på Jægersborggade. Og som navnet antyder, sælger de to drenge faktisk kun grød! Lige en café for mig! :)

Jeg tog desværre ikke et billede af min risotto - billedet her er fra GRØD's facebook side.

Jeg var på visit på den lille (og tro mig - den er MEGET lille!!) grødbar sidste torsdag sammen med min mor, hvor vi fik os en Svampe-spinat risotto - virkelig lækkert! Dog er jeg ikke heeelt så sikker på hvor sund den ligefrem var, den indeholdt vist både en del smør og ost - men god det var den ;) Til dessert fik vi Blommegrød med vaniljeflødeskumsskyr, hvilket også smagte helt fint. Dog er jeg mere til de rigtig korn-grødsvarianter tror jeg ;) Her får i lige menukortet for denne uge:

GRØD
 
Menukortet for denne uge:

Morgen/formiddag/eftermiddagsgrød:

- Havregrød med friske pærestykker, kerner og hyldebærsirup
- Havregrød med bagte blommer, skyr og hyldebærsirup

- Speltgrød med Kastaniepure, æble og ristede mandler
- Speltgrød med hybenkompot, ristede kerner og rosenblade

- 3 kornsgrød med blå kornblomst, æblestykker, frisk ingefær, hørfrø og hyldeblomstsirup

Aftengrød:

Bygotto med blåskimmelost, kantareller og blommechutney

Dessertgrød:

Blommegrød med vanilieflødeskumsskyr

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal på GRØD!

torsdag den 20. oktober 2011

Lidt om mig

Hej,
Jeg hedder Dorte og er 19 år gammel. Jeg bor i en forstad til København sammen med min mor - sand pige-hygge. Selvom vi knapt ser hinanden i hverdagen!
Jeg arbejder i øjeblikket fuld tid i Nordeas telefonbank og blev student i sommers. Jeg sparer sammen til min drøm: at arbejde frivilligt i Afrika og drømmen kommer da også tættere og tættere på, den 9. januar 2012 rejser jeg nemlig til Zambia med Mellemfolkeligt Samvirke for at undervise i engelsk på en lokal skole. En dato som nærmer sig med en blanding af spænding, glæde og frygt!
Jeg er nok lidt af en helse-trænings-freak, hvilket jeg heller ikke er bange for at indrømme. Jeg er samtidig vegetar (not completely true - jeg er pescetar, hvilket vil sige, at jeg også spiser fisk og skaldyr) og har en kæmpe passion for mad. Min blog vil derfor være lidt en blanding af det hele tror jeg: træning, mode og mad.Jeg glæder mig til at komme i gang (har aldrig prøvet lignende før) og håber at I vil følge med :)