søndag den 30. oktober 2011

Alle gør det

Nu da alle andre gør det, besluttede jeg mig for at hoppe med på dillen og lave hjemmelavede knækbrød. Jeg fandt en opskrift på nettet og ændrede en smule i den. Resultatet blev super godt. MUMS MUMS! Dog tror jeg sagtens at man kunne komme mindre olie i og evt. kun bruge rugmel (den oprindelige opskrift var med hvedemel)

Ingredienser
1 dl grovvalsede havregryn (ruggryn, speltgryn eller 5-korns-gryn)
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkefrø
3,5 dl mel (jeg brugte halv rug og halv hvede)
2 dl vand
1 dl olie (jeg brugte oliven)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver

Alle ingredienserne blandes sammen i en skål og dejen fordeles på to stykker bagepapir. Herefter kommes endnu et stykke bagepapir oven på og dejen rulles ud med en kagerulle. Jeg troede jeg ville få en kamp med dejen om hvem der skulle beholde bagepapiret som lå mellem den og kagerullen, men den smuttede bare lige af (skyldes jo nok olien).
Der ridses i dejen og de to plader bages ved 200 grader i ca. 15-18 min. Mine fik lidt for lidt tror jeg, da nogle af firkanterne stadig er en smule bløde. Så nok mere 18 min end 15.





MUMS! :)

Ingen kommentarer: